Marsvin og fiskeri
 

Da du indtastede min side om F & B oppe i adressefeltet i din browser, svømmede der et marsvin rundt et sted i Danmark, på jagt efter mad. Lad os sige det er en hun.

Mens du læste introduktionen fik hun øje på en sprællende fisk nær bunden. Hvad hun ikke fik øje på var det fine tynde net der holdt den stadigt stadigt sprællende fisk fast.

Da du klikkede på linket med "Marsvinene" farede hun frem efter den lette fangst for at spise den. Hun blev også viklet ind i nettet.

Mens du læste om marsvinene blev hun viklet mere og mere ind i nettet, og kunne ikke nå overfladen for at få luft.

Mens du læser dette, dør hun af iltmangel.


Der dør ca. 7000 marsvin hvert år i Danmark, primært som bifangst i bundgarn. Det er 1 marsvin der drukner hver time, og der går ca. 3 minutter fra det bliver viklet ind i nettet, til det drukner. Det er fakta.



En Stenella coeruleoalba, druknet.
De danske marsvin er ikke de eneste som går i nettet på denne måde. Man anslår at op imod 150.000 delfiner dør på denne måde verden over, på årsbasis.


Grunden til at Fjord og Bæltcentret har fået lov til at holde på Eigil, Freja og Nuka, på trods af at de som art er fredede, er bl.a. at der skal udvikles metoder så marsvinene kan "se" de fine bundgarn med deres bio-sonar.

Jeg skal med glæde skrive en bunke ting om emnet, men jeg skal altså lige have fat i Søren deroppe, så jeg har det råmateriale jeg har brug for.. vi må bare se hvornår jeg kommer derop næste gang..