Hvalfangst og Fredning

For få hundrede år siden var der sandsynligvis flere hvaler i verdenshavene end i dag. Men hvalerne blev og bliver udsat for kommerciel fangst og andre former for jagt, utilsigtede fangster i fiskegarn, overfiskning og deres fødeemner, forstyrrelser og ødelæggelse af deres leveområder samt en stigende havforurening. Dog er ingen hvalart endnu blevet udryddet i moderne tid, men flere arter er i alvorlig fare, mens andre i dag er forsvundet fra deres tidligere tilholdssteder.

Hvalfangst
Kommerciel hvalfangst begyndte for flere hundrede år siden, men især to forholdsvis nye opfindelser førte til en voldsom vækst i antallet af nedlagte hvaler. I 1864 blev en ny harpun opfundet, der kunne skydes fra en kanon og fik en granat til at eksplodere inde i hvalkroppen. I de tidligere 20'ere blev så de første fabriksskibe taget i brug. En efter en blev de store hvaler jagtet til nær udryddelse. Et verdensomspændende moratorium blev vedtaget i 1986 efter flere års tovtrækkerier mellem hvalfangere og miljøorganisationerne. I dag nedlægges stadig flere hundrede store hvaler. Der foregår stadig lidt kommerciel hvalfangst i strid med moratoriets ånd, men da der er undtagelsesbestemmelser til videnskabelig hvalfangst, kan dette ske, selvom hvalerne bliver forarbejdet på helt normal vis efter at de videnskabelige prøver er taget.

Jagt på småhvaler
Småhvaler og delfiner bliver også jaget, især på Færøerne, i Japan, og Sydamerika, med net, rifler og håndharpuner. De giver kød til menneskeligt forbrug eller madding til krabbvefiskeri.

Hundredetusindvis af delfiner indvikles årligt i garn og drukner, fordi mere og mere ødelæggende fiskemetoder tages i anvendelse gor at øge indtjeningen. Dette foregår også i Danmark!

Havforurening
Ubehandlet affald, giftige kemikalier, industriaffald, udledninger fra landbruget og et stort antal menneske-producerede stoffer strømmer dagligt ud i havet. Men pludselige uheld, som forliset af tankskibet Exxon Valdez i Alaska hvor oliespildet dækkede over 15.445 kvadrat kilometer, kan have uhyre konsekvenser for både dyre- og plantelivet. Nedenstående billeder viser Bracer katastrofen ved skotland i 1993.


Kilde: Politiken Natur, Hvaler og Delfiner i Farver
Tilbage